17. apr. 2018
Af af Liz Rørsig

Mikkel Beha Erichsen om sin barndom: Der var højt til loftet

Mikkel Beha Erichsen med sønnen Emil Midé Erichsen
Mikkel Beha Erichsen med sønnen Emil Midé Erichsen
Foto: DR
TV-værten og søfareren Mikkel Beha Erichsen fortæller om livet i den eventyrlige familie Kløvedal sammen med masser af andre familiemedlemmer i ”Kulturdynastier” på DRK.

Familien Kløvedal er fyldt med TV- og filmfolk, forfattere og eventyrere. Og i centrum for det hele er Nordkaperens kaptajn, Troels Kløvedal, der har været gift fire gange, og som har fem børn.

Troels Kløvedal
Troels Kløvedal
Foto: Lars Laursen

I DRK-serien ”Kulturdynastier” fortæller nogle af de mange familiemedlemmer, hvordan livet og hverdagen har været med Troels.

Mikkel Beha Erichsen var fra barnsben med på de store eventyr ombord på Nordkaperen.

- Man kan ikke sige, at jeg havde et barndomshjem i traditionel forstand, for det var et skønt kaos af forskellige mennesker, kollektiver og rejser med Nordkaperen, fortæller Mikkel i DRK-programmet.

Masser af eventyr

- I perioder kiggede jeg efter kammerater, der havde 3-2-1-sofasæt og seks ens tallerkener og bestik.

Det, syntes jeg, var så flot, og jeg sagde til min mor, at det kunne jeg godt tænke mig.

Det var der jo ikke mange 10-årige, der sagde, men det var en længsel efter en helt normal hverdag og trygge rammer, for det tror jeg godt, at små børn kan lide, siger Mikkel.

SE BILLEDERNE: Kurs mod fjerne kyster - nyd de skønne øjeblikke

Til gengæld bød livet i familien Kløvedal på masser af eventyr og en tilværelse, hvor der var højt til loftet.

Også Mikkel Beha Erichsens ældste søn, Emil Midé Erichsen, medvirker i ”Kulturdynastier”, der vises på DR K tirsdag den 17. april kl. 20.45.

Læs mere om: