12. maj. 2014
Af Malan Joensen
Mille Dinesen: Jeg shopper meget i bølger
Mille Dinesen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Skuespilleren, der især er kendt fra TV-serien ”Rita”, deler ud af sine shoppetips.
Mille Dinesen, der senest har fået stor succes som hovedrolleindehaver i TV-serien ”Rita”, fortæller i denne uges ALT for damerne om sin tøjstil.
Adspurgt om, hvad hendes bedste budgettrick er, fortæller Mille Dinesen:
- Jeg shopper meget i bølger, og et trick er helt at lade være med at købe noget i en periode. Du begynder at kombinere det, du har, på nye måder, så det næsten virker som om, du har fået noget nyt. Og de der gange, hvor der er noget, jeg bare må eje, tænker jeg over det til dagen efter, og vil jeg stadig have det der, bliver det købt – hellere det end at købe en billigere version, som jeg ikke bliver lige så glad for, siger Mille Dinesen.