12. mar. 2024
Af Luise Marie Bekker

Fandt Jeramey og Sarah Ann fra Love is Blind sammen efter frækt stunt? Netflix afslører vist lidt for meget …

Sarah Ann og Jeramey.
Sarah Ann og Jeramey.
Foto: Netflix
Pludselig så man ikke mere til Sarah Ann og Jeramey i "Love is Blind", men nu dukker de op til genforeningen hånd i hånd.

Torsdag er der genforening i "Love is Blind", og der er lagt op til rekordmange afsløringer og virkelig meget drama.

Et af de helt store spørgsmål, som seere af det populære realityshow håber at få svar på, er hvorvidt Sarah Ann og Jeramey fortsatte deres forhold, efter at kameraerne slukkede.

Jeramey var ellers forlovet med Laura, men da Laura fandt ud af, at Jeramey havde brugt en hel nat sammen med Sarah Ann, som han også havde en god forbindelse til i kapslerne, brød hun forlovelsen.

Nærmest i samme sekund blev Jeramey og Sarah Ann enige om, at de skulle have valgt hinanden, og så red de af sted i solnedgangen på vandscootere iført redningsveste – foran Laura, der provokeret i såret så til.

Jeramey og Sarah Ann fik sig en snak, inden de fandt vandscooterne frem.
Jeramey og Sarah Ann fik sig en snak, inden de fandt vandscooterne frem.
Foto: Netflix

Derefter så man ikke mere til Jeramey og Sarah Ann.

Holder i hånden

Men Netflix har inden sæsonens reunion lagt billeder ud, der – måske – afslører lidt for meget.

Her sidder Sarah Ann og Jeramey nemlig tæt og holder hinanden i hånden.

Et forsigtig bud er, at de fortsatte med at date efter vandscooteraffæren.

Sarah Ann, Jeramey, Trevor og Jessica ved genforeningen.
Sarah Ann, Jeramey, Trevor og Jessica ved genforeningen.
Foto: Netflix

Det ser ud til, at de bliver genstand for meget drama.

Sarah Ann, Jeramey og Jessica.
Sarah Ann, Jeramey og Jessica.
Foto: Netflix

Du kan se traileren for genforeningsafsnittet her:

Læs mere om: