
Han brød med hende og forlovede sig med en anden: Nu er barn nummer to på vej

Den 10. sæson af den originale amerikanske udgave af "Love is Blind" er lige nu aktuel på Netflix.
Stor kærlighed, forlovelser, trekantsdramaer og måske et bryllup eller to kan vi nok vente os.
Sjældent har det populære kærlighedsshow dog været så voldsom en rutsjebanetur, som det var for Bliss Poureetezadi og Zack Goytowski i fjerde sæson.
Zack friede oprindeligt til Irina Solomonova i kapslerne, men de afbrød forlovelsen under deres tur til Mexico
Efter bruddet mødtes Zack med Bliss i Seattle, hvor han bad om en ny chance, og de blev senere forlovet på en båd.

Programmets første baby
Parret sagde "ja" til hinanden ved alteret den 9. maj 2022, og er stadig gift i dag.
De bød deres datter, Galileo Terri Rayne Goytowski, velkommen den 26. april 2024 - hun er den første "officielle" baby født af et par, der blev gift i "Love is Blind".
Nu venter de barn nummer to.
Det afslører de på Instagram.
Her skriver de, at de venter barnet til sommer.
Nyheden kommer i kølvandet på flere "Love is Blind"-skilsmisser.



