
Nick fra Min sidste gave er uhelbredeligt syg: Har to drømme med familien, før han går bort

Nick Mønsted fra "Min sidste gave" er uheldbredeligt syg med kræft, og lægerne har fortalt, at han nok har omkring et år tilbage af sit liv.
Den 38-årige familiefar, der er far til to børn, Ina, 10, og William, 14, er fast besluttet på, at han fylde tiden med liv.
Familien planlægger derfor to fester til sommer.
En mini-konfirmation for Ina, så Nick kan opleve den dag, hun ellers først ville få om flere år. Og en fest for Nick selv.
Det fortæller Nick Mønsted i et interview med BILLED-BLADET.

– William foreslog, at vi skulle holde en fest for mig. En fest for alle de fester, vi ikke kommer til at holde, fortæller Nick, der er rørt over sønnens fine idé.
Nick og hustruen Michell, 35, har været sammen siden, at de gik på HTX sammen. Hun har stået ved hans side gennem hele sygdomsforløbet – og netop hende drømmer Nick om at tage på en sidste voksenferie med.

– En af de ture, man normalt tager, når børnene er flyttet hjemmefra. Den får vi ikke sammen, så vi tager den nu. Vi vil gerne til Norge og opleve naturen sammen, fortæller Nick Mønsted.