27. mar. 2015
Af Lene Skriver Bak

Nikolaj Coster-Waldau: Det er superfedt at arbejde hjemme

Nikolaj Coster-Waldau
Nikolaj Coster-Waldau
AOP
Selvom Nikolaj Coster-Waldau har kæmpesucces i TV-serien ”Game of Thrones”, vil han gerne arbejde hjemme i Danmark

Nikolaj Coster-Waldau er blevet verdensstjerne med rollen som Jamie Lanister i TV-serien ”Game of Thrones”, men den store berømmelse og kaskaderne af roser for indsatsen betyder ikke, at den danske skuespiller kun har USA og Hollywood i tankerne.

- Jeg synes, det er superfedt at arbejde hjemme. Og ikke kun fordi det er hjemme, men også fordi vi har nogle fantastiske instruktører og forfattere, siger Nikolaj Coster-Waldau til DR.

LÆS MERE: Nikolaj Coster-Waldau: Jeg føler mig ikke som stjerne

Sidste år indspillede Nikolaj Coster-Waldau Susanne Bier-filmen ”En Chance Til” sammen med Ulrich Thomsen og Nikolaj Lie Kaas, men før det skal vi helt tilbage til 2011, før vi finder en titel, hvor Nikolaj Coster-Waldau indspiller på dansk.

Familien må savne Nikolaj Coster-Waldau

Det betyder, at familien, som tæller fru Nukâka og børnene Philippa og Sarafina, må undvære far i lange perioder, når han indspiller film og TV i USA.

I januar besluttede familien, at mor og børn skulle flyve til USA og holde ferie med far.

- Vi flyver over til ham hele flokken og bliver i ti dages tid. Vi tyvstarter vinterferien lidt, fortalte Nukâka Coster-Waldau ifølge avisen.dk dengang.

LÆS MERE: Nikolaj Coster-Waldau: Sådan friede jeg til min kone

Læs mere om: