5. apr. 2013
Af Jan Bergman

Nu afsoner Amalie sin samfundstjeneste

Amalie Szigethy
Amalie Szigethy ville godt have været i en børnehave i stedet.
Foto: AOP
Realitystjernen og anti-sprogekvilibrist Amalie Szigethy er nu gået i gang med at afsone noget af den dom, som retten tilkendte hende sidst i januar.

Amalie blev tilkendt 60 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste for at have løjet i retten i forbindelse med voldssagen mod ekskæresten Peter Birch.

Tiden er nu kommet til at afsone nogle af de 60 timers samfundstjeneste og dem begyndte hun på torsdag morgen.

- Det er første gang i dag. Jeg laver havearbejde – kører på havetraktor og samler blade op og sådan noget, fortæller Amalie til seoghoer.dk.

Amalie havde dog håbet på et blødere arbejde og konstaterer over for seoghoer.dk, at hun har fået et mandejob.

- Jeg bad om at komme i en børnehave eller noget udenfor, hvor jeg kunne være aktiv fysisk. Nu har jeg fået sådan et rigtigt mandejob, fniser hun.

Læs mere om: