23. aug. 2022
Af Christinna Braun

Nu bliver det uhyggeligt: Se den første trailer til den nye sæson af Riget her

Billeder fra den nye sæson af "Riget", som hedder "RIGET EXODUS". 
Billeder fra den nye sæson af "Riget", som hedder "RIGET EXODUS".
Foto: Zentropa
Inden længe får den nye sæson af ”Riget” premiere.

Der er godt nyt til de modige og dem, der er klar på et godt gys og uhygge!

Lars von Trier er tilbage med en ny sæson af den megauhyggelige tv-serie ”Riget”, og en række af store stjerner – både fra Danmark og udlandet – er klar til at lade Rigets port åbne på ny.

En af de medvirkende er tv-personligheden Jesper Sørensen.

Han spiller karakteren Lillemand, der udgør den ene halvdel af den nye generation af opvaskere, og som har robotten BOB 2.0 som kollega.

”RIGET EXODUS”, som den nye sæson hedder, kan ifølge en helt ny pressemeddelelse fra Zentropa ses fra den 9. oktober på Viaplay, og på et senere tidspunkt også på DR.

Se den allerførste trailer, som er åbningssekvensen til den nye sæson, ved at klikke her.

Her bliver castet, som både består af nye ansigter og gamle "Riget"-kendinge, præsenteret.

Zentropa skriver således om den nye sæson, ”RIGET EXODUS”:

Stærkt påvirket af spøgelses-tv-serien RIGET søger søvngængeren Karen svar på seriens uafklarede spørgsmål for at redde hospitalet fra undergang. En aften, da Karen går i søvne, ender hun på mystisk vis foran Rigshospitalet. Porten til RIGET er begyndt at åbne sig på ny.

Med RIGET EXODUS fortsætter og afslutter Lars von Trier sin internationalt berømmede kultserie-klassiker fra 90’erne: Spøgelseshistorien om hospitalet ved blegedammene, hvor det onde har vundet fodfæste, og lægevidenskaben har sin daglige kamp med sig selv, med svenskerne og det overnaturlige og uforklarlige i en blanding af gys, gru og grin.

Læs mere om: