Ny sæson Landmand søger kærlighed: Nu jorden rundt

Til foråret næste år lander der en helt anderledes omgang af publikumsmagneten ”Landmand søger kærlighed”. Nu søger Landmænd i Uganda, Australien og Portugal nemlig også kærligheden – og det gør de i ”Landmand søger kærlighed – jorden rundt.”
Skal følge tre landmænd
Netop nu leder Lene Beier efter friske kvinder, som kunne tænke sig at finde den eneste ene.
For tre landmænd er på jagt efter deres udkårne - og de er:
29-årige Morten der bor i Portugal, som driver en stor olivenplantage med sin danske familie. 62-årige Knud der har boet mange steder i verden, men som nu har slået sig ned i Uganda. Og i det solrige Australien bor den 29-årige landmand Christian, der er planteavler.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
De tre landmænd har alle en stor eventyrlyst - og så mangler de hver især en at dele livet med. Interesserede kvinder kan skrive til [email protected]. Se TV 2's præsentation af de nye landmænd her
I galleriet nedenunder kan du læse meget mere om de tre nye landmænd.


Morten Larsen er 29 år, og er født i Kalundborg, men opvokset på familiefarmen i Portugal, hvor han har boet med mor, far og lillesøster det meste af sit liv. Familien bor stadig sammen på farmen og alle er involverede i familieforetagendet, som det er meningen, Morten skal overtage efter sin forældre.
I sin fritid er Morten meget aktiv, hvor han løber, dyrker fitness og står på vandski med de lokale venner. Morten elsker at være i naturen, hvor han går på jagt og kører lange ture på sin motorcykel. Han elsker ligeledes at rejse og gør det med jævne mellemrum. Morten drømmer om at finde en dansk pige, der kan bo sammen med ham på farmen, hvor de sammen kan skabe en tilværelse og familie sammen. Morten har tidligere haft 4-5 forhold, men ingen af dem af seriøs karakter.


Knud Nielsen er 62 år og født på en større gård i Vendsyssel. Knud har arbejdet som farm manager flere steder i verden. Først i Canada, og siden i Polen, Ukraine, Bulgarien, Letland, Rusland og så Afrika. Han har således stort set ikke boet i Danmark i 35 år, men er ofte hjemme - eksempelvis til jul.
Afrika er stedet for ham, og her vil han blive. Han elsker vejret dernede og synes befolkningen er venligsindede. Knud har aldrig været gift, men har qua hans nomadeliv haft mange forhold i hele verden. Nu har virkeligheden ramt ham og han søger nu den kvinde – den eneste ene – som han kan blive gammel med.


Christian Trojel er 29 år og opvokset på en gård i Helsinge (Nordsjælland) med mor, far og fire mindre søskende. Christian kommer i 2010 ind på International Business på CBS med henblik på internationalt salg af korn og tager efter endt bachelor i 2013 til Queensland i Australien for at arbejde på en maskinstation.
I 2015 starter Christian sammen med sin 60-årige kollega sin egen maskinstation og senere opkøber de sammen en del jord. Her presser de sukkerør til havemuld for større producenter.
I fritiden spiller Christian lidt fodbold og tennis med de lokale venner. Christian holder stadig kontakten med venner og familie derhjemme, men har efterhånden en større omgangskreds i Australien. Christian ønsker sig brændende en kæreste, så han på et tidspunkt kan få en familie.
GALLERI: Landmand søger kærlighed jorden rundt 2019