
Ny tjans til Sofie Linde

Mødrehjælpen uddeler hvert år Julehjælp til børnefamilier i en økonomisk og social svær situation.
I 2024 uddelte Mødrehjælpen Julehjælp til mere end 31.000 børn i Danmark.
Og nu har Mødrehjælpen fået en ny ambassadør med en stærk stemme, nemlig Sofie Linde.
Det skriver mødrehjælpen.dk.

Julens magi er vigtig
Tv-værten ser en stor værdi i organisationens arbejde.
”Som mor ved man, hvor vigtigt det er at skabe julens magi for sine børn, men ikke alle har de økonomiske muligheder for det. Derfor er Mødrehjælpens Julehjælp så vigtig, og derfor støtter jeg den hvert år. Hjælpen gør, at forældrene kan give deres børn en jul med gaver, hygge og minder, så de ved, de hører til og er en del af fællesskabet,” siger Sofie Linde.
En af hendes juletraditioner er at støtte Mødrehjælpen.
Mødrehjælpens Julehjælp er en hjælp til trængte børnefamilier, der dækker udgifter til en juleaften, så der kan blive råd til god mad på bordet, et juletræ og en gave under træet.
Sofie Linde er selv mor til to døtre, Trine og Søs, som hun har med manden Joakim Ingversen.
