Oliver Bjerrehuus: Min alder gør mig skrøbelig
- Jeg er blevet en gammel mand. Jeg kan kigge mig selv i spejlet og tænke: ’Hold kæft mand, tænk at der er nogen, der gider booke dig´, forklarer modellen og reality-stjernen Oliver Bjerrehuus i et interview med BT.
Her kommer det også frem, at Oliver sammenligner sig selv med venner, og godt kan se, at han for længst har toppet.
- Jeg har altid beundret de af mine venner, der er på toppen af deres liv, nu hvor de nærmer sig 40. De har bygget tingene op, arbejdet sig opad og har en karriere, en familie og en fed opsparing. Jeg var på toppen af rutsjebanen, da jeg var 28, fortæller Oliver og konkluderer, at alderen presser på.
- Det gør mig enormt skrøbelig. Hvis jeg ikke bliver booket til et job i næste måned, er jeg færdig.
- Jeg kan godt blive deprimeret, når jeg står og kigger ud af vinduet i min lejlighed. Så tænker jeg: ’Skal jeg også stå og glo på den her udsigt, når jeg er 50?’ Det ville fandeme være trist. Sådan en falleret stjerne, der er blevet boede, i den lejlighed, han troede, var et springbræt, siger Oliver i interviewet med BT.