16. jan. 2017
Af Casper Nielsen

Otto Leisner ville være fyldt 100 år i dag

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/otto_leisner001.jpg
foto: AOP
Shu-bi-dua hyldede ham, og han fik sin egen rolle i Olsen Banden. Folkekære Otto Leisner ville være fyldt 100 år i dag, den 16 januar.

”Der er ting i livet, man husker til man dør.

Den første mand på månen

Otto Leisners gode humør …”

Shu-bi-dua hyldede ham med dette vers i sangen ”Først til sidst” fra 1982.

LÆS MERE: Så meget blev Otto Leisners vittigheder solgt for

Erik Balling og Henning Bahs skrev også Otto Leisner ind i en lille rolle i ”Olsen Banden derud’af” fra 1977, der stadig hører til en af historiens mest sete film. Her fik Otto Leisner bl.a. fik lov at fortælle ”den om vegetaren, der foretrak græsenker” i en tv-udsendelse, mens banden begår et af deres indbrud.

Otto Leisner var en af de største TV-skikkelser

I dag, 16 januar 2017, er det 100 år siden, en af dansk TV’s største og mest populære skikkelser inden for underholdning blev født.

NOSTALGI: Husker du Pladeparade? (link fjernet)

I musik- og quizprogrammer i Danmarks Radio fra 1960'erne til 1980'erne var Otto Leisner hele Danmarks legeonkel.

Han begyndte i 1945 i Statsradiofonien og fik i 1951 omdøbt "Radioens Ønskekoncert" til "Giro 413".

Især glad for "H.O.P.L.A."

På TV var han vært for musikunderholdningsserien "Pladeparade", og det meste af sin karriere optrådte han som vært for quizudsendelser som "Fup eller fakta", "Kvit eller dobbelt" og lette underholdnings- og showprogrammer som "Pusterummet", "Turneen" og "H.O.P.L.A." – sidstnævnte gik han særligt op i.

Vil du læse det allerførste nummer af BILLED-BLADET fra 1938? Se her hvordan! (link fjernet)

Otto Leisner gik på pension som 70-årig i 1987, men hans udsendelser er stadig husket - og elsket.

Han var gift med Ruth Leisner fra 27. juli 1948 til sin død, 16. august 2008 i Dragør, og sammen fik de børnene Gyrithe og Kim.

Læs mere om: