6. sep. 2018
Af Annemette Mikkelsen

Overraskelse i Landmand søger kærlighed

Værten på "Landmand søger kærlighed", Lene Beier. 
Værten på "Landmand søger kærlighed", Lene Beier.
Foto: Hanne Juul
TV 2 blænder op for en ny sæson af ”Landmand søger kærlighed” på tirsdag den 11. september. Men som noget helt nyt i år kan seerne følge én landmand mere end normalt. Han vises dog kun på TV 2 PLAY.

Hvis du bare ikke kan få nok af landmænd, som leder efter den eneste ene gennem dates og breve, så er der godt nyt!
TV 2 kører som noget helt nyt i år med en landmand mere i det populære program ”Landmand søger kærlighed”.
Ham kan man dog kun finde på TV 2 PLAY.

– Nu er tiden kommet til at udvikle programmet digitalt, så vores seere på PLAY får lidt ekstra for at kigge med der, forklarer programmets redaktør, Mads Volck.
Det bliver dog understreget, at trofaste TV 2-seere på ingen måde vil opleve at få mindre ”Landmand søger kærlighed”, hvis de følger programmet på traditionel vis.
Men hvis man slet ikke kan få nok af programmet, så kan man altså følge en ekstra landmand på TV 2 PLAY.

Ung landmand på 27 år

TV 2 oplyser, at seerne på PLAY kan se frem til at følge landmanden Thomas på 27 år, som i 2017 blev kåret til årets unge landmand.

Den nye sæson af ”Landmand søger kærlighed” starter på TV 2 tirsdag den 11. september kl. 20.00. Hvis du er nysgerrig på, hvem de seks nye landmænd er, kan du finde dem i galleriet herunder:

GALLERI: Landmand søger kærlighed 2018

Læs mere om: