4. okt. 2023
Af Luise Marie Bekker, Helle Skram de Fries

Paw Henriksen viser sin nye kæreste frem

Paw Henriksen.
Paw Henriksen.
Foto: Martin Høien
Paw Henriksen har været sammen med sin nye kæreste i et år. Nu står de sammen frem på den røde løber.

Paw Henriksens smil går i disse dage fra øre til øre.

Skuespilleren er nemlig forelsket op over begge lyttelapper.

Han har fundet kærligheden i Stine Persson, fortæller han onsdag aften til premieren på "Jersey Boys" i Tivolis Glassal.

Parret har været sammen i et år, og ifølge Paw mødte de hinanden, "efter det ikke gik med børnenes mor".

Paw Henriksen har sønnen Arnold med sin ekskæreste Frederikke.

I 2021 blev de også forældre til to søde tvillingpiger.

Snart aktuel i "Carmen Curlers"

Senere på måneden kan vi se Paw, 48, i anden sæson af "Carmen Curlers", hvor han giver den som Bo, der arbejder på fabrikken.

42-årige Stine laver noget helt andet.

Hun er nemlig advokat.

Paw Henriksen og Stine Persson.
Paw Henriksen og Stine Persson.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: