18. aug. 2023
Af Luise Marie Bekker

Peter Qvortrup Geislings datter skulle ikke snydes: Varm sommerferie

Peter Qvortrup Geisling med datteren Merle.
Peter Qvortrup Geisling med datteren Merle.
Foto: Hanne Juul
Tv-lægen har nydt sommeren med sin datter, Merle.

Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling er far til 12-årige Merle, og far og datter har haft en dejlig sommer sammen.

– Vi har holdt sommerferie sammen, fortæller Peter Qvortrup Geisling til BILLED-BLADET og fortsætter:

– Sidste år sagde hun, at hun var den eneste i klassen, der ikke havde været i udlandet. Det gik ikke. Så i år lånte vi en lejlighed i Cannes, så tog vi videre til Monaco, og så videre til Italien. De første 14 dage var 30 grader og sol og strand. Og det var dejligt!

Med til Shu-bi-duas jubilæumskoncert

Peter Qvortrup Geislings sommer med Merle er ikke ovre endnu.

Når Shu-bi-dua 2.0 giver koncert på plænen i Tivoli 26. august, skal tv-lægen med på scenen, og Merle skal med at høre bandet.

– Hun kommer til koncerten med en lille gave til B-joe (guitarist i bandet, red.). Hun er lidt forelsket i ham. Han gav hende et plekter, da de spillede i Skagen. Det glemmer hun ikke lige, smiler han.

Grunden til at Peter Qvotrup Geisling skal med på scenen til jubilæumskoncerten, er i bund og grund, at han er en kæmpe Shu-bi-dua-fan.

– Jeg hører meget Shu-Bi-Dua derhjemme, og min datter synes, det er for meget. Jeg har en pladespiller, og jeg har fået samlet alt Shu-bi-dua. Der er noget skægt ved at høre dem på plader. Min datter kan godt synge med, men ikke så meget som mig. Hun hører mere Andreas Odgaard og sådan noget.

Læs mere om: