26. apr. 2014
Af af Lone Vandborg

Pinligt øjeblik for Barnaby

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-77767.jpg
Foto: JESPER SUNESEN
Inspector Barnaby i form af Neil Dudgeon er ikke ukendt med ydmygende oplevelser i karrieren.

Neil Dudgeon er gæst i Familie Journalens Kaffepause, hvor han fortæller om sit mest pinlige øjeblik:

– Det mest ydmygende og rædselsfulde, jeg har oplevet, var i forbindelse med et Moliere-stykke på National Theatre i London. På premiereaftenen stod jeg på scenen og skulle sige min første replik – og kunne ikke huske et ord! Pausen blev længere og længere, og jeg stod bare og ønskede, jeg kunne forlade scenen og stikke af fra teatret. Der var endda en, der prøvede at hviske mig et stikord ude fra kulissen, men i betragtning af min tilstand i det øjeblik kunne han lige så godt have talt ungarsk. Pludselig kom ordene alligevel til mig, men jeg havde det som om, afbrydelsen havde varet i timevis.

Heldigvis har karrieren også budt på store øjeblikke, fortæller den engelske skuespiller til Familie Journal. Blandt fyrtårnene står rollen som John Barnaby.

Læs mere om: