17. maj. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Populær skuespiller med i Riget: Hun går i Fru Drusses fodspor

Kirsten Rolffes og Jens Okking i "Riget". 
Kirsten Rolffes og Jens Okking i "Riget".
Foto: DR
De første skuespillere, som skal være med i "RIGET EXODUS", er nu blevet offentliggjort.

Både i indland og udland var ”Riget” et hit, da de to sæsoner blev sendt i 1994 og 1997.

Nu, næsten 25 år efter, at seerne tog afsked med de kendte karakterer, er en ny sæson på vej.

Lars Von Trier er nemlig i fuld gang med optagelserne til "RIGET EXODUS", og mandag er de første medvirkende blevet offentliggjort.

Bodil Jørgensen glæder sig

I pressemeddelelsen beskrives det, at vi kan glæde os til at se den dygtige skuespiller Bodil Jørgensen, der spiller søvngængeren Karen.

"I en af seriens hovedroller kan seerne glæde sig til at se Bodil Jørgensen gå i Fru Drusses fodspor som søvngængeren Karen, der leder efter svar på, hvad der er sket med karaktererne fra seriens første sæsoner, efter det store strømsvigt i sidste afsnit af anden sæson. I RIGET EXODUS begiver Karen sig i søvne en nat ud i mørket og ender på mystisk vis foran Rigshospitalet…" Står der om Bodil Jørgensens rolle i pressemeddelelsen.

"For snart 25 år siden lavede jeg Idioterne med Lars. Jeg var ung og ville alt muligt. Så mange indre kræfter, jeg kunne lægge i den historie om unge mennesker og deres drømme. Så gik alle årene til nu, Jeg og Lars er blevet ældre. Men jeg føler jeg har de samme kræfter... som dengang. Jeg glæder mig hver dag til at være søvngænger på Riget, hvor Lars er hospitalsdirektør. Glæder mig til hver dag at prøve at skille det onde fra det gode..", udtaler Bodil Jørgensen i en pressemeddelelse.

For tiden er hun aktuel i to andre serier; nemlig ”Hvide Sande” og ”Badehotellet”.

"RIGET EXODUS" optages frem til sommer i Københavnsområdet, og den får premiere i 2022.

https://imgix.billedbladet.dk/bodil_0.jpg
Nicolas Bro og Bodil Jørgensen i "RIGET EXODUS".
Foto: Henrik Ohsten

Læs mere om: