30. nov. 2022
Af Majken Munk

Puk Elgård ser tilbage på specielt år: Det har jeg lovet mig selv

Puk Elgård
Puk Elgård
Foto: Søren Jul Lamberth
I et år har Puk Elgård nu levet som freelancer. Når hun ser tilbage, var der én ting, hun besluttede sig for at skulle overholde.

Det kom nok lidt som et chok for de fleste, da Puk Elgård i slutningen af oktober 2021 på live-tv annoncerede, at hun stoppede som vært på ”Go’morgen Danmark”.

Hun byttede sit faste job på morgen-tv ud med en hverdag som freelancer.

Når hun lidt over et år efter ser tilbage på sit seneste år, er der én ting hun har formet sit år efter.

En ny vej

Da Puk Elgård stoppede på programmet, havde hun en klar retning for, hvordan hendes første år som freelancer skulle være.

Den gennemgående tanke var, at hun skulle prøve nye ting.

- Da jeg sagde op på ”Go’morgen Danmark” - som er over et år siden, jeg kan slet ikke forstå, hvor det år er blevet af – lovede jeg mig selv, at i det år, der skulle komme, ville jeg prøve at sige ja til ting, jeg ikke havde prøvet før, fortæller Puk Elgård til BILLED-BLADET.

Masser af projekter

Selv om Puk Elgård stoppede som tv-vært på ”Go’morgen Danmark”, forsvandt hun ikke fra skærmen.

Tværtimod. Hun har på det år lavet hele fire tv-produktioner, hvor hun for tiden er aktuel i Kanal 5-programmet ”De Uduelige”.

- Jeg har bygget om – det har jeg aldrig prøvet før. Jeg har været dommer – det har jeg aldrig prøvet før. Jeg har været en del af et ensemble – det har jeg aldrig prøvet før. Jeg er i gang med en tung dokumentar – det har jeg heller ikke prøvet før. Og Børnerådet har jeg heller ikke. Så jeg har sådan set fået mit ønske opfyldt i forhold til at jeg skulle prøve noget andet, fortæller hun.

Læs hele interviewet med Puk Elgård i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag.

Læs mere om: