30. apr. 2011
Af af Hanne Rask

Puk Elgård: Vores liv har været et kaos

Lothar Friis og Puk Elgård med sønnen Robin.
Lothar Friis og Puk Elgård med sønnen Robin.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Parret Puk Elgård og Lothar Friis har haft mange odds imod sig gennem årene, men nu er de begyndt at høste frugterne af det hårde arbejde.

Når man er lidt af en huleboer og egentlig gerne vil passe sig selv, er det lidt af et chok at blive kæreste med en af Danmarks mest populære studieværter. Lothar Friis husker det stadig som et skrækscenarie at skulle præsenteres som Puk Elgårds kæreste, for interessen var massiv, og han ville allerhelst holde deres kærlighed for sig selv.

- Jeg kunne slet ikke vænne mig til, at hun var så populær. Det var jo dejligt nok, men når vi var ude at spise, kom folk hen og satte sig for at snakke. Det var altså lidt af en prøvelse for min tålmodighed, siger Lothar Friis, der dog lever lykkeligt på 11. år med Puk Elgård, BILLED-BLADETs læsere netop har kåret som Årets kvindelige TV-vært. Men apropos prøvelse har parrets forhold på ingen måde manglet spænding for at sige det mildt.

- Vi er blevet udfordret på alle planer: Økonomiske, pladsmæssige, haft delebørn, fælles barn, skiftende arbejdstider og job med masser af rejseaktivitet. Vi har virkelig skullet gøre et stykke arbejde for, at det lykkedes, men vi er her da endnu, smiler Puk Elgård.

Familien har endelig fundet roen i deres liv, men i mange år var det kaotisk, fortæller Puk Elgård og Lothar Friis.

- Vi var begge freelancere og var meget væk. På et tidspunkt så vi sammenlagt hinanden seks dage på tre måneder. Når den ene kom ind ad døren, gik den anden. I otte år sprang vi nærmest buk over hinanden og sad med vores kalendere hele tiden for, at det skulle gå op. Det var vildt, fortæller Puk Elgård.

Læs hele interviewet med parret i BILLED-BLADET

Læs mere om: