3. aug. 2016
Af Luise Marie Bekker

Reimer Bos børn går i fars TV-fodspor

Reimer Bo med Astrid og Ingrid.
Reimer Bo med Astrid og Ingrid.
Foto: Birger Storm
Den tidligere TV-vært Reimer Bos yngste børn, Ingrid, 12, og Astrid, 9, går i fars fodspor. I ny video for Emmerys prøvesmager og vurderer de kager.

Reimer Bo Christensen har i mange år gjort sig som TV-vært på DR, mens hans ekskone, Pernille Rahbek, har været TV-vært på blandt andet DK4 og nu har sit eget produktionsselskab.

Så det der med at stå foran et kamera er ikke helt fremmed for deres fælles døtre Ingrid, 12, og Astrid, 9.

LÆS MERE: Reimer Bo chokeret efter ildebefindende på TV

Reimer Bos døtre tester kager på TV

I en video som pigernes mor Pernille Rahbek har lavet, bliver de to piger sat på kagejagt i Emmerys, hvorefter de smager, vurderer og kårer den bedste økologiske kage hos den økologiske bagerkæde.

Da de begynder at spise kagerne i videoen, er pigerne sikre på, at de kan spise dem alle, men må til sidst sande, at de må levne.

Naturlige foran et kamera

Og begge piger er helt naturlige foran kameraet.

- Pigerne har medvirket i mine film i årevis. Lige som børn fra en tidlig alder skærer frugt, hvis forældre har en grønthandel. De er jo udelukkende med, fordi jeg har et produktionsselskab, og jeg bruger dem - fordi det er nemt for mig, sjovt for dem - og hyggeligt for os som familie, siger mor Pernille.

Se hvilken kage, pigerne kårer som vinderen her

Reimer Bo Christensens døtre går i fars fodspor
Foto: Pernille Rahbek

Ingrid og Astrid har egne Youtube-kanaler

Men det slutter ikke ved moderens videoer. De to initiativrige piger har hver deres youtubekanal, "Ingrid Rahbek" og "Astrid Rahbek", hvor de lægger redigerede videoer op om ting, der optager dem i deres hverdag.

- Det vigtigste er jo selvfølgelig, at de laver disse ting for at lære nye ting og have det sjovt. Alt omkring at "være på" er slet ikke et tema. Så der er ikke "rød løber og medieverden" i deres bevidsthed i denne sammenhæng. Samtidig er jeg ikke i tvivl om, at de er dygtige, men det er hele processen med at filme, lyd og redigering, der optager dem, siger Pernille Rahbek.

LÆS MERE: Reimer Bo skal skilles

Læs mere om: