29. mar. 2022
Af Stine Schou

SE BILLEDET: Annemette Voss lettet efter blodigt uheld

Annemette Voss
Annemette Voss
Foto: Hanne Juul
Go' morgen Danmarks bageekspert slog for tre uger siden ansigtet direkte i asfalten. I dag er hun lettet over, at skaderne er ved at være helet op.

Den Store Bagedyst-vinder 2013 og nåede ikke at tage fra, da hun faldt. Hun slog ansigtet direkte i asfalten. Resultatet var flænger på næse og hage, et blåt øje, en stor bule i panden og en let hjernerystelse

Her omkring tre uger efter det voldsomme styrt, deler Annemette Voss to fotos på sin Instagramprofil. Et fra kort efter styrtet og et nyt, hvor hun skriver, hvor utroligt det er, at kroppen heler så hurtigt.

Og det er da heller ikke til at se, at hun for bare nogle få uger siden var på vej på skadestuen med et blodigt og forslået ansigt.

"Den usynlige heling er så noget helt andet, - anstrengelser skal jeg i hvert fald passe på med, for at hovedpinen ikke bliver hængende for længe", skriver hun.

Heldigvis er der noget, der tyder på, at hjernerystelsen ikke kommer til at stå i vejen for tv-værtens arbejde. I disse dage er hun nemlig i Tyskland på tv-optagelser, hvor hun er vært på en række rejseprogrammer om Nordtyskland.

Hvis man følger Annemette Voss på Instagram, kan man se et opslag fra den 5. marts, hvor hun deler et billede af sit blodige ansigt lige efter styrtet.

Og nogle uger efter, kan hun så slutte sit opslag af med ordene:

"Jeg er SÅ lettet og glad".

Læs mere om: