SE BILLEDET: Josephine Høgh vild med sin vidunderlige brudekjole
Lasse Sjørslev og Josefine Høgh var dagens par, da de kom ud af Sankt. Laurentii Kirke i Kerteminde som mand og hustru.
Parret kyssede hinanden og ville gerne dele deres lykke med hele verden.
Dejligt dansk design
Bruden så fantastisk ud i en kjole skabt af den danske designer Marianne Carøe
-Den er så smuk, sagde bruden, da BILLED-BLADET bad hende om at fortælle lidt om den englehvide creation med slæb.
Til fest udenfor byen
TV2’s Lasse Sjørslev og DR’s Josefine Høegh nød hinanden og deres mange gæster udenfor kirken og herefter gik turen i en noget speciel bryllupskaret til stor aftenfest på et gods udenfor byen.
Det er gået stærkt
I september faldt Lasse på knæ for Josefine, og kort efter frieriet afslørede parret, at brylluppet skulle finde sted i weekenden mellem jul og nytår.
Lasse og Josefine får travlt
Parret stod første gang frem som kærester i starten af 2019, og siden da er det altså gået hurtigt for de to værtsprofiler, som får travlt med arbejde i den nære fremtid.
Bryllupsrejse bliver der således først tid til om et lille års tid.
Førte gang for Josefine
Det er første gang, 30-årige Josefine Høgh skal giftes, mens 45-årige Lasse Sjørslev har været gift tidligere og fra det forhold har to børn, Bertram på 18 og Liva på 13.