SE VIDEOEN: Sarah Grünewald og Jes Dorph-Petersen nyt makkerpar
“Vild med dans”-vært og DIGNITY-ambassadør Sarah Grünenwald og TV-vært Jes Dorph-Petersen vil sammen stå på scenen og dirigere slagets gang, når Dansk Institut Mod Tortur - DIGNITY - markerer FNs internationale støttedag for torturofre – i Kongens Have i København fredag den 24. juni.
Udover de to TV-værter har en lang række kunstnere valgt at støtte DIGNITY Day. På de store plæner langs Gothersgade i København vil gæsterne kunne nyde danske bands så som CHINAH, L.I.G.A, The Eclectic Moniker og KESI.
Vind drømmerejse – deltag gratis
Flere kendte støtter torturofre
DIGNITY er et dansk menneskerettighedsinstitut og en international pionér i kampen mod tortur. Siden 1980’erne har DIGNITY arbejdet både nationalt og internationalt med at forebygge tortur og vold, og med at hjælpe torturofre og andre traumatiserede mennesker tilbage til et liv i værdighed.
Sarah Grünenwald og Jes Dorph nyt makkerpar
- Jeg håber, vi kan være med til at gøre danskerne bevidste om behovet for hjælp og samtidig skabe en god stemning, så vi kan fejre dagen og de mennesker, der møder op for at støtte kampen mod tortur, siger Sarah Grünewald.
LÆS MERE: Sarah Grünenwald donerer sin Vild med dans-kjole til Knæk Cancer
DIGNITY Day har masser af underholdning for store og små. Der er ansigtsmaling for de mindste, og petanquebane og cocktailbar for de større. Arrangementet starter klokken 15.
Og i det store Street-Food område kan man smage på med økologisk mad fra hele kloden.
Se videoen med Sarah Grünewald og Jes Dorph Petersen, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.