28. apr. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Sebastian Klein ved alt om dyr: Men én ting overrasker de fleste

Sebastian Klein
Sebastian Klein.
Foto: Mikael Rieck
Det måske ikke alle der ved, at Sebastian Kleins viden om dyr slet ikke stammer fra det mest oplagte sted.

”Hey hey, Doktor Pjuskebusk! Hey hey, Martin og Ketil”

Iført pandelampe, store briller og en hvidkittel indtog Sebastian Klein fra 1997 til 2003 rollen som Dr. Pjuskebusk i DR’s børneprogram ”Naturpatruljen”.

Sammen med Martin Keller og Ketil Teisen skulle de gøre børn klogere på naturen i bedste sendetid på DR.

Og er man selv vokset op i den tid, eller har børn der er vokset op i slut 90’erne, er det næsten uundgåeligt at have kendskab til natur-programmet.

Siden da har Sebastian Klein optrådt i flere programmer på både Danmarks Radio og TV2, og er i dag én af de mennesker i Danmark, der ved mest om naturens mange dyr.

Men der gemmer sig en helt særlig overraskelse bag den store viden.

For går man og tror, at han er uddannet biolog, så kan man godt tro om igen.

Sebastian Klein er nemlig slet ikke uddannet biolog. Det fortæller han fredag aften i ”Melvin Kakooza Show” på TV2.

- Nej. Det er jeg ikke. Det er den store fortrydelse, ikke mindst når jeg skal diskutere med andre, og fortælle dem, hvorfor de tager fejl. Så siger de ”Du er jo ikke engang biolog.” Og det er jo lidt irriterende, men rigtigt, fortæller han og fortsætter,

- Jeg er i virkeligheden det man kalder en uskolet røver, som bare er begyndt lidt tidligt med at interessere mig for det. Men det har altid været en interesse og en hobby, og så blev det så mit arbejde på et tidspunkt, hvor jeg fik lov til at arbejde med det i Danmarks Radio til at begynde med og så rundt omkring.

Det er altså på mange måder den store interesse og kærlighed til dyr, der har drevet ham så langt i karrieren.

Læs mere om: