24. mar. 2023
Af Karina Didriksen

Simon Stenspil og kæresten har opfyldt deres største drøm, men nu har de brug for hjælp

Simon Stenspil og Anna Stokholm.
Simon Stenspil og Anna Stokholm.
Foto: Martin Høien
Kæresteparret Simon Stenspil og Anna Stokholm har købt veteranbus, så de kan køre på nye eventyr som familie.

En mangeårig drøm er gået i opfyldelse for Simon Stenspil og Anna Stokholm.

Skuespillerparret har nemlig købt en veteranbus, så de kan køre rundt i verden sammen med deres lille søn, Ziggy. Det skriver Simon Stenspil i et opslag på Instagram.

Skuespilleren har delt en række billeder af den gamle og blå veteranbus, som er en VW Adventure bus fra 1969.

På Instagram fortæller Simon Stenspil, at parret længe har overvejet at købe en veteranbus, og nu gjorde de det endelig!

Bussen skal døbes

Men nu hvor Simon Stenspil og Anna Stokholm har opfyldt deres store drøm, har de brug for hjælp.

I opslaget på Instagram skriver Simon Stenspil nemlig, at deres nye familiemedlem skal have et navn. Han beder derfor sine følgere om at komme med idéer.

Han kalder selv veteranbussen for ”hun”, og når den har fået sit rette navn, skal den døbes.

Der er allerede kommet mange gode bud på navne, blandt andet ”Frøken Himmelblå”, ”Bodil”, ”Trille”, ”Solvej” og ”Rullemarie”.

Læs mere om: