26. sep. 2015
Af af Karina Didriksen

Sisse Fisker spiller fodbold for en god sag

Sisse Fisker spiller fodbold for at hjælpe Unicef.
Sisse Fisker spiller fodbold for at hjælpe Unicef.
Krestine Havemann/BILLED-BLADET
TV-værten Sisse Fisker trak lørdag i fodboldstøvlerne til UNICEF Cup i København for at støtte udsatte børn.

Der var lagt op til et brag af en fodboldfest, da Sisse Fisker og en række andre kendte lørdag eftermiddag trak i fodboldtøjet i den gode sags tjeneste i UNICEF Cup 2015 på Østerbro Stadion i København.

TV-værten var anfører på TV-landsholdet, hvor hun skulle spille sammen med blandt andre Mads Steffensen, Nikolaj Koppel og Thomas Skov Gaardsvig.

- Det er mig selv, som har samlet holdet, så jeg har også været ude på en af sportskanalerne og hente en Stig Tøfting. Jeg vil gerne være sikker på, at jeg har nogen på holdet, som jeg ved kan spille fodbold - jeg går efter at vinde!, fortalte en glad Sisse Fisker til BILLED-BLADET.

Sisse Fiskers familie heppede

Senere på dagen kom Sisse Fiskers mand og børn forbi for at heppe på hende ude på grønsværen.

Ud over TV-landsholdet, så skulle Musikerlandsholdet med blandt andre sangerne Joey Moe og Xander også på banen.

De forskellige hold skulle spille mod Danmarks mest velgørende fodboldhold, der er gået sammen med børneorganisationen UNICEF for at donere 250.000 poliovacciner til udsatte børn.

Polio er i dag udryddet i en stor del af verden, men der sker stadig epidemiske udbrud i landene Nigeria, Pakistan og Afghanistan.

Læs mere om: