11. maj. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Slut efter to sæsoner: Kwamie Liv stopper som dommer i X Factor

Kwamie Liv
Kwamie Liv
Foto: Dan Mariegaard
Nu skal der både findes en ny vært og en ny dommer til det populære sangprogram.

I starten af året annoncerede Sofie Linde, at den netop afsluttede sæson af ”X Factor” ville blive hendes sidste.

Og nu følger dommeren Kwamie Liv trop.

Det skriver TV 2 på deres hemmeside.

De seneste to sæsoner har hun forsøgt at få det bedste frem i sine deltagere, og lært dem mangt og meget. Men nu har hun altså taget beslutningen om at stoppe på programmet efter to sæsoner i dommersædet.

På sin egen Instagram uddyber hun beslutningen, som ikke har været let. Hun skriver, at hun kan mærke, at hun er et sted, hvor hun har brug for at fordybe sig i sin egen kreativitet og sine egne projekter.

Hun skriver desuden tak til alle dem, hun har mødt både foran og bagved kameraerne på produktionen af sangkonkurrencen, og naturligvis også sine deltagere, og hun vil se tilbage på tiden med stor taknemmelighed.

Hvem der skal overtage hendes plads ved siden af Simon Kvamm og Thomas Blachman er ikke meldt ud.

Læs mere om: