Mandag, 13. juli 2015 - af Juliane Olsen

Søs Egelind er med i Vild med dans

Søs Egelind

Skuespilleren Søs Egelind har sagt ja til at medvirke i "Vild med dans".

Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Skuespilleren Søs Egelind har sagt ja til at medvirke i næste sæson af TV 2’s ”Vild med dans”.

Den 56-årige skuespiller Søs Egelind bliver en af de kendte danskere, der kommer til at optræde på skærmen, når næste sæson af ”Vild med dans” bliver sendt til efteråret.

Ifølge tv2.dk har Søs Egelind tidligere takket nej til at medvirke men lysten til at lære at danse, inden det er for sent, har nu overmandet skuespilleren.

- Der skal meget mod til at sige ja til at udstille sig selv i den bedste sendetid, med alt hvad det indebærer, og udfordringerne står nærmest i kø, siger Søs Egelind til TV-kanalen.

LÆS MERE: Søs Egelind modtog legat

Søs Egelind ser frem til udfordringen

Skuespilleren mener, at både hendes alder og manglende form er en hæmsko, og at de hurtige danseformer som quickstep og jive bliver udfordrende for hendes fysik.

Til gengæld glæder Søs Egelind sig til orkesterets kunnen, de fine kjoler og et kompetent dommerhold og indrømmer, at hun ryster i bukserne men samtidig også ser frem til udfordringen.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden