Søs Egelind: Nu skal jeg være yndefuld
- Det var svært at være første par på gulvet, fortalte Søs Egelind til BILLED-BLADET, da hun og Mads Vad havde åbnet ballet i program 3 af ”Vild med dans” 2015.
- Men jeg nød at danse jive, og Mads er bare det mest tålmodige menneske. Det er så skægt – og hårdt, og vi repeterer og repeterer, forklarer Søs Egelind med et grin.
Søs Egeling giver sig 110 procent
Hun elsker at være med i det populære program, og hun giver sig mere end 100 procent.
- Sådan er jeg. Jeg gør ikke noget halvt. Hvis jeg har sagt ja, så går jeg 110 procent ind – ellers gider jeg ikke.
Fredag 2. oktober gælder det vals.
- Det er jo en helt anden energi end jive. Det skal være yndefuldt, og det skal jeg nok kæmpe lidt med. Det er en følelse, jeg skal sætte mig ind i, men jeg glæder mig, forsikrer Søs Egelind, der nyder de flotte kjoler, pailletter og glimmersten.
- Ja for Søren – jeg er vild med det!