Sofie Lassen-Kahlke designer smykkekollektion
Den 36-årige skuespiller Sofie Lassen-Kahlke har fået en af sine ungpigedrømme opfyldt ved nu at have fået lov til at designe sin egen smykkekollektion.
Hun har i fire år ageret model for Aagaards smykker, og den store succes har nu ført til, at hun er designer.
- Smykker understøtter min stil og mit humør. Hvis jeg glemmer den ring, som gør mit party-outfit komplet, så har jeg lyst til at tage hjem efter den, siger Sofie Lassen-Kahlke til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Sofie Lassen-Kahlke har solgt sin lejlighed
Fanø har inspireret kollektionen
Hun synes, det har været en udfordring, at alt var muligt, men hun besluttede sig for, at kollektionen skulle indeholde noget personligt.
Derfor har Sofie Lassen-Kahlke nu valgt at bruge rav inspireret ud fra Fanø, hvor hun har brugt en stor del af sin barndom på at lede efter rav.