2. sep. 2025
Af Karina Didriksen

Stor fejring på hotellet: Lene Beiers mor fylder 70 år

Lene Beier med sin mor, Jytte Ransborg.
Lene Beier med sin mor, Jytte Ransborg.
Foto: Jesper Sunesen
Tv-værten Lene Beiers mor, Jytte Ransborg, kan fejre rund fødselsdag på Hotel Edelweiss.

Det er en stor dag på Hotel Edelweiss i Østrig.

I dag, tirsdag den 2. september, fylder Lene Beiers elskede mor, Jytte Ransborg, nemlig 70 år.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det afslører Lene Beier i en story på Instagram, hvor hun har delt et skønt billede af sin mor.

Til billedet skriver tv-værten, at Jytte Ransborg er verdens bedste mor, og at hun runder et skarpt hjørne i dag.

I den anledning er der naturligvis lagt op til en festlig fejring på hotellet.

I endnu en story kan man se, at mor Jytte har fået en stor og flot hjemmelavet kagemand, og hun bliver filmet, imens hun puster lysene ud.

Den 1. september flyttede Jytte Ransborg officielt ind på Hotel Edelweiss, efter at hun i en periode havde været hjemme i Danmark.

Lene Beier afslørede for noget tid siden, at hendes mor havde valgt at flytte permanent til Østrig, og at hun ikke kunne være mere lykkelig.

Familien er dermed samlet i den lille landsby Itter på Jytte Ransborgs 70-års fødselsdag.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-28/20250107_JSU9654.jpg
Lene Beier med ægtemanden Anders, sønnerne Otto og Arthur samt mor Jytte foran Hotel Edelweiss.
Foto: Jesper Sunesen

Mere om: