15. maj. 2023
Af Luise Marie Bekker

Vera-stjernen Brenda Blethyn med sært krav: Lad Vera beholde sit skrald

Brenda Blethyn spiller Vera Stanhope.
Brenda Blethyn spiller Vera Stanhope.
Foto: C More
Brenda Blethyn bad om at få Veras æbleskrog igen.

Som så mange andre serier har ”Vera” også filmet under covid-nedlukningen.

– Covid gjorde det ikke nemmere for os under indspilningen, men hele holdet vænnede sig hurtigt til de stramme coronaregler, vi alle skulle overholde, fortæller Brenda Blethyn i en pressemeddelelse fra C More, der viser de første 11 sæsoner.

Hun fortsætter:

– Det sjove var, at det også gjorde os mere kreative i forhold til, hvordan en række scener skulle filmes fra specielle vinkler, fordi vi ikke måtte glemme at holde afstand. Men ingen beklagede sig. Vi vidste alle, at mange mennesker var tvunget til at blive hjemme og ikke måtte gå på arbejde, så vi følte os meget heldige i, at vi var på arbejde og skulle levere en ny sæson af Vera.

Vera skrammel var væk

Pandemien havde dog haft en irriterende virkning på settet, som Brenda ikke kunne se bort fra:

– Da vi skulle filme den første scene med Veras Land Rover, fik jeg et chok. Alt det skrammel, Vera havde samlet sammen i bilen, var taget ud, bilen var gjort ren og sprittet igennem på grund af en eventuel smittefare. ”Al Veras affald skal tilbage i bilen”, bønfaldt jeg. Så det hele blev renset igennem, og alle de tomme poser og æbleskrog blev pænt lagt tilbage i bilen!

12. sæson af "Vera" bliver for tiden vist på DR 1 om mandagen.

Læs mere om: