5. maj. 2015
Af Juliane Olsen

Suzanne Bjerrehuus fik stjålet pung og mobiltelefon under tøjindkøb

Suzanne Bjerrehuus
Forfatter og foredragsholder Suzanne Bjerrehuus fik mandag eftermiddag stjålet sin pung og mobiltelefon i en tøjbutik på Strøget i København.
Foto: Lars H. Laursen
Forfatteren Suzanne Bjerrehuus blev bestjålet, mens hun så på børnetøj i Hennes & Mauritz på Strøget.

Den 67-årige forfatter var mandag eftermiddag en tur i børneafdelingen i en Hennes & Mauritz-butik på Strøget i København.

Men det der skulle være en hyggelig indkøbstur endte i tyveri, da Suzanne Bjerrehuus fik stjålet sin pung og mobiltelefon ud af rygsækken.

- Min rygsæk blev åbnet, uden at jeg mærkede noget. Jeg fik stjålet min pung med kreditkort, kørekort, sygesikring, nøglekort og min telefon. Alt er blevet hugget, siger Suzanne Bjerrehuus til Ekstra Bladet.

Kortet var ikke misbrugt

Forfatteren opdagede tyveriet, da hun skulle betale, og hun fik efterfølgende travlt med at spærre sin telefon og sit kreditkort.

Der var heldigvis ikke blev hævet noget på kreditkortet, og Suzanne Bjerrehuus forsikrer, at hun normalt passer godt på sine ting og sørger for at skærme sin pinkode, når hun taster den.

LÆS MERE: Suzanne Bjerrehuus: Jeg ser stadig mine tidligere kærester.

Læs mere om: