20. nov. 2013
Af Hanne Rask

Suzanne Bjerrehuus og svigerdatteren er blevet venner

Det lignede næsten familie-idyl, da Oliver i sommer havde fået samlet familien i Suzannes sommerhus i Tisvildeleje.
Det lignede næsten familie-idyl, da Oliver i sommer havde fået samlet familien i Suzannes sommerhus i Tisvildeleje.
Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET
Ifølge Oliver Bjerrehuus er hans mor, Suzanne Bjerrehuus, og hans kæreste, Gunnvør Dalsgaard, endelig kommet på talefod efter flere års krise.

Suzanne Bjerrehuus har gennem flere år ikke kunne acceptere de voldsomme skænderier, der har været mellem hendes søn, Oliver Bjerrehuus, og hans kæreste, Gunnvør. Ifølge Suzanne splittede Gunnvør familien og ødelagde Oliver.

Og for Oliver, der har stået mellem de to kvinder, han elsker højest, har det været nogle opslidende år, og derfor glæder han sig over, at der nu blæser mildere vinde mellem de to kvinder.

- Jeg blev 30 år ældre, mens de var uvenner. De er nu så fine venner, at de er enige om, at det er mig, der er det sorte får, og det er bedre, end dengang de var arrige hun-tigre, der ikke kiggede på hinanden, siger han til Ekstra Bladet.

Nu er alt muligt

Her fortæller han også, at han nærmest truede sin mor til at blive venner med Gunnvør. I sommer ville han gerne op i sin mors sommerhus i Tisvilde, men hverken hun eller naboerne magtede kæresteparrets højlydte skænderier, så Suzanne ville ikke have familien derop.

Oliver allierede sig med sin ”onkel Mogens”, der er en tæt ven af familien og Suzannes ekskæreste, og sagde til ham, at hvis de ikke måtte komme, ville hans mor ikke komme til at se dem mere.

Uden at høre fra sin mor besluttede Oliver at pakke bilen og tage til Tisvildeleje, og heldigvis tog Suzanne smilende imod. Og heldigvis gik sommeren godt.

At Oliver har fået de to kvinder til at enes, har fået ham til at tro på, at alt er muligt.

- Nu kan jeg blive statsminister, hvis det er det, jeg vil, siger han til avisen.

Læs mere om: