16. okt. 2017
Af Karina Didriksen

TILLYKKE: Ann Eleonora Jørgensen fylder 52 år

Ann Eleonora Jørgensen.
Ann Eleonora Jørgensen.
Foto: Lars H. Laursen
Skuespilleren Ann Eleonora Jørgensen kan fejre sin 52-års fødselsdag den 16. oktober.

Det er 20 år siden, at Ann Eleonora Jørgensen fik sit navn slået fast med rollen som advokaten Nina i ”Taxa”, og mandag kan hun fejre sin 52-års fødselsdag.

Hun blev født den 16. oktober 1967 i nordjyske Hjørring, og hun blev uddannet som klinikassistent hos en tandlæge, inden hun søgte ind på Statens Teaterskole i 1989.

Ann Eleonora Jørgensen blev færdiguddannet skuespiller i 1993, og siden da har hun medvirket i diverse teaterforestillinger, film og TV-serier.

Fra Forbrydelsen til Herrens Veje

Lige for tiden kan Ann Eleonora Jørgensen opleves i DR1-serien ”Herrens Veje”, hvor hun spiller præstefruen Elisabeth, og hun er i øjeblikket i fuld gang med at optage anden sæson af søndagsdramaet.

For 10 år siden var skuespilleren med i en anden DR-serie, som også opnåede stor succes, nemlig første sæson af ”Forbrydelsen”. Her spillede hun moderen til den dræbte pige, Nanna.

I 2014 sikrede Ann Eleonora Jørgensen sig en rolle i afsnit 100 af den britiske krimiserie ”Barnaby”.

Gift og har to børn

Privat er Ann Eleonora Jørgensen gift med Siemens-pressechef Rasmus Windfeld. Parret bor i København og har sønnen Osvald på 13 år.

Derudover er skuespilleren mor til 23-årige Carla, som hun har med sin eksmand, Emmet Feigenberg.

Læs mere om: