16. nov. 2016
Af Liz Rørsig

TILLYKKE: Claudia Rex fylder 30 år

Claudia Rex
Claudia Rex
Foto: Lars H. Laursen / BILLED-BLADET
Danseren Claudia Rex runder de 30 år, og hun glæder sig til en dejlig fødselsdag sammen med familien.

Claudia Rex har allerede taget forskud på den runde fødselsdag, da hun blev overrasket med stor fest, som kæresten Kasper Svenstrup havde arrangeret på Pejsegården i Brønshøj. Men den rigtige fødselsdag bliver fejret i et mere roligt tempo.

- Jeg har fået et gavekort til lidt spa og massage, så jeg begynder med to timers forkælelse, siger den glade fødselar til BILLED-BLADET.

- Om aftenen kommer mine forældre og min nevø, Julian på 11 år til middag, hvor jeg laver noget lækker mad. Det bliver så hyggeligt, fortæller danseren.

Kærestens fødselsdagsgaver

Af kæresten Kasper har hun fået helt særlige gaver.

- Ja, han gav mig jo et surpriseparty og en rejse med ham til Filippinerne, hvilket jeg glæder mig vildt til, siger Claudia.

LÆS OGSÅ: Claudia Rex og kæresten har købt nyt hus

BILLED-BLADET ønsker Claudia Rex stort tillykke med fødselsdagen!

Læs mere om: