2. aug. 2011
Af af Anne Romanelli & Jan Bergman

Tim Schou i nyt TV-show på DR

Tim Schou
Tim Schou
Foto: Krestine Havemann
Forsangeren i ”A Friend in London”, Tim Schou, skal coache en endnu ukendt deltager i DR’s nye sangkonkurrence.

Når DR til efteråret blænder op for det nye fredagsunderholdningsshow "Skjulte stjerner", får de håbefulde sangspirer fornemt besøg af den danske Melodi Grand Prix-vinder Tim Schou fra bandet "A Friend in London".

Tim Schou skal hjælpe en af de heldige deltagere med at avancere i konkurrencen, og Grand Prix-stjernen har selv udvalgt sin lærling efter at have lyttet alle mulighederne igennem på DR's liste.

Han glæder sig til udfordringen, som han vil gå op i med liv og sjæl.

- Jeg er et konkurrencemenneske, og jeg går 100 pct. ind for, at vi skal vinde. (…) Vi går i gang nu, og jeg har drengene (bandet, red.) 100 pct. i ryggen, ligesom de også vil være med ind over. Det tiltaler mig, at det modsat X Factor ikke handler om, at nogen skal dumme sig, men om talenter, der er stjernedygtige, siger han ifølge BT.

Læs mere om: