Tre stærke og rørende dokumentarer kan vinde BILLED-BLADETs store GULD-PRIS

Foto: DR og TV 2
Vi har grinet og grædt, da de tre dokumentarer var på skærmen. Læs mere om dem her.

EN STILLE FORSVINDEN, DR

Per Wennicks stærke dokumentar følger den Alzheimer-syge Bjørn Jacobsen og hans familie. Bjørns demens er i denne dokumentar så stærkt forværret, at han ikke kan klare sig selv. Hans hustru, Julie, kæmper desperat for kærligheden - og mod det "offentlige" - for at give Bjørn de bedste betingelser. Hun og de tre børn må dog til sidst indse, at det er tid til, at Bjørn må flytte fra hjemmet på Nybjerg Mølle.

Fra "En stille forsvinden"
Foto: DR

Fra "En stille forsvinden"

 

SKØN, SKÆV OG 98, DR

98-årige Tove ryger en joint om dagen. Så kan hun slappe af og lade tankerne gå på langfart. Tilbage til en ikke altid lykkelig barndom: til 2. verdenskrig, hvor hun var aktiv i modstandsbevægelsen - og til hippietiden, hvor hun rejste rundt i verden. I sin dokumentar skildrer Per Wennick en charmerende, skarp, politisk ukorrekt og usædvanlig kvindes dagligdag og liv gennem næsten 100 år.

 

Fra "Skøn og skæv og 98"
Foto: DR

Fra "Skøn og skæv og 98"

JEG ER STAMMER, TV 2

25-årige Peter Nielsen er så hårdt ramt af sin stammen, at han stadig bor hjemme hos sin mor og far. Når han skal tale, går han helt i baglås. Han kan ikke ringe og bestille tid hos hverken tandlæge eller læge - de tror, det er telefon-fis. Peter har nu besluttet at gøre noget ved sit problem og vil tage på et intensivt kursus. Men vil det lykkes ham på ganske få dage at vinde over den stammen, der har haft magten over ham i 20 år?

 

Fra "Jeg er stammer"
Foto: TV 2

Fra "Jeg er stammer"

 

BILLED-BLADETs TV-dokumentarpris er på 100.000 kroner og tager sigte på at støtte produktionen af danske dokumentarprogrammer, der bygger på kvalitet, engagement og professionalisme.

Vinderen udpeges af en komité, der består af filminstruktør Bille August, direktør Bent Fabricius-Bjerre, filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, filmproducent Per Holst, skuespiller Cecilie Stenspil, programchef Karen Boel Thomsen, cand.mag. Preben Wilhjelm, skuespiller og instruktør Hella Joof, radiovært og satiriker Huxi Bach, forfatter Sara Blædel, chefredaktør Annemette Krakau og producer – formand for komitéen – Mads Egmont Christensen.

Vinderen af den store TV-dokumentarpris offentliggøres ved BILLED-BLADETS TV-GULD-fest på Hotel d'Angleterre den 28 februar.

 

 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden