18. sep. 2018
Af Annemette Mikkelsen

Troels fra Landmand søger kærlighed: Derfor valgte jeg Sofie fra

Troels Hymøller blandt sine køer
Troels Hymøller blandt sine køer
Foto: Claus Fisker
I aftenens afsnit af ”Landmand søger kærlighed” så seerne Troels Hymøller være på gruppedate med fire piger. Og ifølge ham var der én ting, som især var svært.

I aftenens afsnit af det populære program ”Landmand søger kærlighed”, så seerne landmanden Troels Brink Hymøller til hest med fire piger ved sin side. De skulle nemlig på gruppedate.

- Det var moj stille og roligt. Det gode ved det var, at jeg kunne snakke med dem enkeltvis, for jeg kunne bare ride hen til dem jo, lyder det fra Troels.

Den største udfordring

At der var hele fire piger at date på én gang, kunne Troels sagtens håndtere. At give dem lige meget opmærksomhed var heller ikke noget problem, da landmanden gjorde en dyd ud af ikke at gøre forskel.

Dog var der en ganske særlig ting, som var en udfordring på dagen.

- Jeg var afsted med fire piger, som havde været sammen i over et døgn. De havde været sammen hele dagen under speeddaten, og havde overnattet sammen på et hotel om aftenen.

- De havde pjattet og pjanket og det hele, og så stod jeg lidt der – og jeg kendte dem overhovedet ikke. Det tog lige en halv dag, før jeg kom rigtigt ind i kliken, fortæller landmanden.

Valgte Sofie fra

Efter gruppedaten var kommet til vejs ende, skulle Troels vælge en af bejlerne fra. Valget endte på Sofie, som han godt kunne mærke var mere tilbagetrukken end de andre.

- Jeg fandt hurtigt ud af, hvem jeg gerne ville have med videre. Jeg havde alene tid med Sofie, og hun var flink nok at snakke med. Men jeg kunne godt mærke, at det aldrig skulle være os to, siger Troels.

Seerne må vente i spænding på at se, hvordan det går når Nadine, Klara og Thea flytter ind på Troels’ gård. Kommer kærligheden til at spire?

Se alle årets landmænd i galleriet herunder:

GALLERI: Landmand søger kærlighed 2018

Læs mere om: