Bodil Jørgensen fik endelig sin Robert i Meyerheim

Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Den travle skuespillerinde fik omsider sin Robert-statuette, som hun vandt i søndags, overrakt i Michael Meyerheims talkshow, hvor hun er æresgæst i et af den ny sæsons kommende programmer.

- Jeg er meget stolt af den – det er min fjerde, sagde Bodil Jørgensen, der omsider havde en ledig stund til at modtage den Robert-statuette, hun vandt ved søndagens store prisshow.

Hella Joof overrakte hende den i Michael Meyerheims talkshow, hvor Bodil Jørgensen tirsdag var æresgæst i et program, der sendes senere.

Bodil Jørgensen er en travl dame

- Jeg var i Herning og holde foredrag. Derfor kunne jeg ikke være til stede ved Robert-prisoverrækkelsen på Tivoli-hotellet i søndags, og nu skal jeg også haste ud af døren og til Assens, hvor de venter mig  på Tobaksgaarden til et nyt foredrag, sagde Bodil Jørgensen til BILLED-BLADET.

Skuespillerinden flyver og farer bogstaveligt talt rundt mellem arbejdsopgaver.

Men det var lykkedes Michael Meyerheim at få hende i sofaen til en snak om alle de projekter, hun i øjeblikket er aktuel i.

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen tager på foredragsturné

Med i et hav af nye film

Bodil Jørgensen kan bl.a. opleves i Erik Clausens ny film, ”Mennesker bliver spist …”, i ”Badehotellet” på TV og i den biografaktuelle ”All Inclusive”, som hun vandt sin Robert for.  

Så både Erik Clausen, Anne Louise Hassing (fra "Badehotellet") og instruktør Hella Joof var indbudt til en snak med og om Bodil Jørgensen.

Der er premiere på den nye sæson af "Meyerheims Talkshow" onsdag aften på TV 2 Charlie.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden