22. jul. 2023
Af Majken Munk, John Lautrup

Da Lars Hjortshøj stod midt i livets sværeste fase, trådte hans kendte ven til

Lars Hjortshøj
Lars Hjortshøj
Foto: Martin Høien
Lars Hjortshøj blev for år tilbage skilt og midt i den sorg, døde hans far. Da fik han støtte fra sin gode ven.

Komiker og tv-vært Lars Hjortshøj kunne i november 2021 meddele, at han og hustruen igennem 26 år Tina Bilsbo skulle skilles.

Det var en svær periode for ham.

Oveni oplevede han også, at hans far var alvorligt syg og døde.

Det var i den periode, at han oplevede, han fik enorm støtte fra sin ven Benjamin Koppel.

- Benjamin smed jo alt.., eller i hvert fald saxofonen, fortæller Lars Hjortshøj til BILLED-BLADET, inden han fortsætter:

- Det er banalt, og mange har sagt det før mig, men det er jo gennem de livsforandrende begivenheder, man opdager, hvem af vennerne der stepper op, og hvem der ikke gør. Benjamin steppede i den grad op og var der for mig.

Benjamin Koppel og Lars Hjortshøj
Benjamin Koppel og Lars Hjortshøj
Foto: Hanne Juul

Benjamin Koppel er sikker på, at deres venskab også fordrer, at Lars Hjortshøj med sikkerhed også ville smide alt og være en støtte for ham, hvis han havde brug for det.

- En del af venskabskontrakten er, at man også er der, når det er besværligt. Man kan ikke kun være venner, når det er dyre vine og flødesovs. Man bliver nødt til netop at smide, hvad man har i hænderne, når der er brug for det, fortæller Benjamin Koppel.

Lars Hjortshøj og Benjamin Koppel har fundet sammen som venner i en sen alder.

Faktisk har de nydt så godt af at finde en ven i livets efterår, at de har skrevet bogen ”Halvt fuldendt”, der også handler om at være midt i livet, som de to forfattere bag er.

Lars Hjortshøj har siden skilsmissen fundet kærligheden med kæresten Camilla Skjødt Rønsgaard.

Benjamin Koppel har dannet par med Ann Vangsgaard Koppel, siden han var 17 år gammel.

Læs mere om: