23. jul. 2022
Af af

Erik fra Sygeplejeskolen: Mormor synes jeg ligner Ebbe Langberg

Morten Hee Andersen, Ebbe Langberg
Morten Hee Andersen, Ebbe Langberg
Foto: Kaspar Wenstrup og Alle Media
Der er bestemt en vis lighed meellem legendariske Ebbe Langberg og unge Morten Hee Andersen.
Desværre har vi - og ikke mindst Anna - måttet tage afsked med den rødhårede storcharmør, Erik, i TV 2 Charlies søndagsserie "Sygeplejeskolen". Men han har sat sine spor! Mange – også blandt BILLED-BLADET’s læsere - har sammenlignet skuespilleren bag figuren Erik - Morten Hee Andersen - med Ebbe Langberg, der om nogen også kunne rollen som førsteelsker i nogle af de mest elskede danske filmklassikere.

Mormors mening

– Min mormor har engang sammenlignet mig med Ebbe Langberg, og hun siger, at han var en stor skuespiller, så det gør mig absolut ingenting at blive sammenlignet med ham. Jeg har ikke selv noget forhold til ham, da jeg desværre ikke har fået set hans film. Jeg har dog set ”Huset på Christianshavn”, som han instruerede, siger Morten om sammenligningen.
Ebbe Langberg var en af de mest elskede og respekterede skuespillere i Danmark - fra sin debut i filmen "Ditte Menneskebarn" - til sin desværre alt for tidlige død som bare 55-årig i 1989. Han var storebror til skuespilleren Jesper Langberg - bl.a. kendt som Kresten Skjern i "Matador".

Læs mere om: