
Genkendte du ham? Bachelorette-stjerne dukkede op i Feltet

Lise Rønne er tilbage med en ny omgang af ”Feltet”, og i sæsonpremieren blev der quizzet løs blandt deltagerne.
Flere af dem virkede måske bekendte, og der er da også flere af dem, som tidligere har medvirket i andre programmer. For eksempel var der en tidligere "Bachelorette"-stjerne blandt deltagerne.

Joachim Keller, som blev et kendt TV 2-ansigt sidste år, stillede op i ”Feltet” med kategorien ’tegnefilmsskurke’.
Det var dog ikke sin egen kategori, Joachim fik lov at dyste i, for han skulle udfordre en af de andre spillere på Feltet. Han tog kampen op i ’slik’, men desværre for hans vedkommende blev det ikke til en sejr.

Blandt de andre velkendte ansigter var Michael Dandanell, der var med i præmieduellen, og som tidligere har medvirket i ”X Factor”, mens Jacob Lund Hjort tidligere har slået sine folder på DR. Læs mere her.
"Feltet" kan ses på TV Play eller TV 2 Charlie hver lørdag.
