27. mar. 2023
Af Karina Didriksen

Jesper Skibby og kæresten tilbage på tv: Skal genfinde gnisten på seks måneder

Jesper Skibby og kæresten Mette.
Jesper Skibby og kæresten Mette.
Foto: Per Arnesen/TV 2
Den tidligere cykelrytter Jesper Skibby og hans kæreste Mette medvirker i det nye tv-program ”Skibby på frierfødder”, hvor de skal forsøge at genfinde romantikken.

Sidste år kunne Jesper Skibby opleves i TV 2-programmet ”Min skjulte smerte”, hvor han fortalte om sin ADHD og sit misbrug.

Nu vender den tidligere cykelrytter tilbage på skærmen sammen med sin kæreste Mette Røpke, og denne gang handler det om noget helt andet – nemlig om deres parforhold.

I det nye TV 2 Charlie-program ”Skibby på frierfødder”, skal parret genfinde romantikken i deres forhold.

Og som titlen antyder, så har 59-årige Jesper Skibby tænkt sig at fri til sin kæreste gennem 17 år, hvis gnisten mellem dem bliver tændt - men det kræver hårdt arbejde.

- Hvis Jesper og jeg skal have et godt og velfungerende parforhold, så skal vi derhen, hvor vi ikke tager hinanden for givet. Vi skal have den romantiske gnist tilbage, fastslår Mette i programmet, mens Jesper tilføjer med et grin:

- Hun mener, at det er manden, som skal fri, og jeg har så ondt i knæet lige nu!

Stiller det store spørgsmål

Jesper Skibby har seks måneder til at beslutte, om han vil fri til sin kæreste. I programmets første afsnit ved han nemlig endnu ikke, om han rent faktisk ender med at fri.

Men det gør han. Senere i programrækken stiller han sin kæreste det store spørgsmål ”vil du gifte dig med mig?”, men hvad 44-årige Mette siger til det, må vi vente og se.

I programmet medvirker også parrets datter Elisabeth på 16 år, som bor hjemme.

”Skibby på frierfødder” har premiere på TV 2 Charlie mandag d. 27. marts kl. 20.40. Der kommer seks afsnit.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-03-24/foto-story-productions_-tv-2-1.jpg
Foto: TV 2

Læs mere om: