17. apr. 2023
Af Karina Didriksen

Jesper Skibbys kæreste har et problem: Nu erkender hun sin største fejl

Jesper Skibby og kæresten Mette.
Jesper Skibby og kæresten Mette.
Foto: TV 2
Den tidligere cykelrytter Jesper Skibby er kæreste med Mette, som nu erkender, at hun har et kontrolproblem.

Når Jesper Skibby kommer hjem fra arbejde, får han straks at vide af kæresten Mette, hvad han skal foretage sig. Om han skal tage en lur, give hunden mad eller tage noget at spise.

Sådan har det været i 17 år, og den tidligere cykelrytter er vant til, at det er sådan, deres forhold fungerer.

Men nu har Jesper Skibbys kæreste erkendt, at hun har et kontrolproblem, og at der skal gøres noget ved det. Det fortæller hun i TV 2 Charlie-programmet ”Skibby på frierfødder”.

- Jeg har valgt, med hensyn til kontrol, at arbejde ihærdigt med det, lyder det fra Mette Røpke.

Vil blive en bedre version

Mette er et spirituelt væsen, og i programmet ser man, at hun søger hjælp hos en shamanistisk healer.

- Jeg vil gerne blive en bedre version af mig selv. Lige som Jesper har sine fejl, må man erkende, at jeg også har mine fejl, siger hun og tilføjer:

- Jeg har fået et ekstremt kontrolbehov, især overfor Jesper.

Det ser man også i tv-programmet, hvor hun på et tidspunkt sidder og spiser aftensmad med sin kæreste. Her viser hun ham, hvordan man piller rejer på den helt rigtige måde.

- Gider du at hente en ble til mig også?, lyder det fra en tydeligt frustreret Jesper Skibby.

Om Mette på sigt formår at ændre sine dårlige vaner, kan følges i ”Skibby på frierfødder”, der sendes på TV 2 Charlie hver mandag kl. 20.40.

Læs mere om: