17. aug. 2020
Af Niels Burgos

Kræmmer-Erik mod Messerschmidt

Morten Messerschmidt, Erik Christiansen
Morten Messerschmidt, Erik Christiansen
Foto: Jonas Schnack Krog
Der blev dystet på hammerslag, da hele Danmarks superkræmmer dystede mod Morten Messerschmidt

Bakkens Hvile var Morten Messerschmidts hjemmebane, da han tørnede sammen med den populære kræmmer, Erik Christiansen, bedre kendt som Kræmmer-Erik.

Til et afsnit af den kommende sæson af "Fantastiske Hammerslag" dystede de to, og på Bakkens Hvile var de nået ind i opløbssvinget.

Afsnittet med Morten Messerschmidt sendes sammen med ni andre afsnit - hvor Kræmmer-Erik også dyster imod bl.a. Asger Reher, Bubber, Signe Wenneberg, Abdel Aziz Mahmoud, Pernille Højmark, Jacob Haugaard og kokken Umut - i løbet af september. Og de penge, der bliver resultatet af duellanternes kamp, går direkte videre til Kræftens Bekæmpelse.

Hvem, der vandt dysten mellem Kræmmer-Erik og politikeren, må vi vente med at se, til afsnittet sendes. Det eneste, Erik vil røbe til BILLED-BLADET, er, at der er et "meget pænt" beløb til Kræftens Bekæmpelse.

Travl kræmmer

For Kræmmer-Erik har det været en hæsblæsende omgang. Igennem årene har han været med i hele 92 afsnit - af hhv. "Fantastiske Hammerslag" og "Fantastiske Fund" - og udover al tv-arbejdet har han også skullet passe sin egen kræmmerbutik i Kulhuse i Nordsjælland.

Læs mere om: