6. jan. 2020
Af Liz Rørsig

LYKKEHJULET: Nyt look og nye værter

Mikkel Kryger og Kanya Rørbech
Mikkel Kryger og Kanya Rørbech
Foto: Thomas Laursen
En helt ny udgave af ”Lykkehjulet” får premiere på TV 2 Charlie den 6. januar kl. 21.25 med Mikkel Kryger og Kanya Rørbech som værter.

Igen er det tid til bogstavleg når klassikeren ”Lykkehjulet” vender tilbage på tv-skærmen. Det sker den 6. januar 2020 klokken 21.25 på TV 2 Charlie, hvor Mikkel Kryger står klar sammen med det nye værtsnavn Kanya Rørbech.

Fået inspiration

Som forberedelse til tv-optagelserne har Mikkel kigget på nogle af de gamle programmer med Bengt Burg som vært, og han har øvet sig på især én ting: - Jeg kan godt lide den måde, Bengt sagde ”værs’go” på, når nogen havde gættet et bogstav. Så det har jeg taget til mig, fortæller Mikkel Kryger til BILLED-BLADET.

Nyt look

Selve hjulet i det legendariske program er nyt, da det gamle er blevet sendt på pension efter flere end 3.500 udsendelser, men lyden er helt den samme. Desuden er der ledetråde i stedet for kategorier, ligesom ordgådetavlen er ny og er blevet digital. Det betyder, at Kanya Rørbech ikke længere skal vende bogstaverne, men nu blot røre ved dem – og så skifter de helt af sig selv.

Læs mere om ”Lykkehjulet” i BILLED-BLADET nr. 1, der er på gaden nu.

Læs mere om: