1. maj. 2022
Af Karina Didriksen

Maibritt Saerens fra Sommerdahl: Sådan går det med mine tvillinger

Maibritt Saerens som kystvagten Josefine i "Sommerdahl". 
Maibritt Saerens som kystvagten Josefine i "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2
”Sommerdahl”-stjernen Maibritt Saerens er mor til en dreng og en pige på 11 år.

Maibritt Saerens er blevet kendt som kystvagten Josefine i tredje sæson af ”Sommerdahl” på TV 2 Charlie, hvor hun har et godt øje til Dan Sommerdahl.

Hun nyder at spille skuespil, men privat er den største rolle i livet at være mor.

Hun fik som 40-årig tvillingerne Annabelle og Roberto med kæresten Bent Jakobsen. De er i dag 11 år gamle og betyder alt for skuespilleren.

- Mine børn er det skønneste, der er sket for mig. Førhen var teateret det vigtigste i mit liv, og dengang tænkte jeg, at det burde være sådan for alle mennesker. Men man bliver jo klogere, når man får børn, siger Maibritt Saerens med et smil til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/20190327_ej_9799.jpg
Foto: Morten Mejnecke

Deler interesse med datteren

51-årige Maibritt Saerens elsker at være mor til sine tvillinger.

- Jeg har en dreng og en pige, og de buldrer afsted med alle mulige interesser. Jeg ridder sammen med min datter, og det er blevet hendes store passion, fortæller skuespilleren og tilføjer:

- De er glade og nysgerrige, og som min søn sagde ”nej mor, jeg behøver ikke at få lommepenge, for jeg vil gerne være barn længe endnu”. Han vil ikke have voksenbekymringer. Det er jo en helt anden tid, de lever i, end da jeg selv var barn.

Sidste afsnit i sæson 3 af ”Sommerdahl” sendes søndag kl. 20.45 på TV 2 Charlie.

https://imgix.billedbladet.dk/sdahl3_20210615_0879web.jpg
Foto: Henrik Petit/TV 2

Læs mere om: