18. aug. 2023
Af Majken Munk

Michael Meyerheim og panelet er klar: Her vender Spørg Charlie tilbage

Jan Gintberg, Cecilie Frøkjær, Johanne Schmidt-Nielsen og Michael Meyerheim
Jan Gintberg, Cecilie Frøkjær, Johanne Schmidt-Nielsen og Michael Meyerheim i "Spørg Charlie"
Foto: Per Arnesen/ TV 2
Michael Meyerheim er tilbage med endnu en omgang af programmet ”Spørg Charlie”.

Det er igen blevet tid til at tage diverse dilemmaer op på TV 2 Charlie.

For snart er der premiere på endnu en omgang af ”Spørg Charlie”.

Det er som altid Michael Meyerheim, der holder det kølige overblik, mens panelet bestående af kendte gæster giver deres besyv med.

Programmet har efterhånden kørt i en årrække, og de nye programmer markerer dets 22. sæson.

Som altid består panelet af danske personligheder, og så skifter det for hvert program.

I premieren er Johanne Schmidt-Nielsen, Cecilie Frøkjær og Jan Gintberg i panelet.

De skal hjælpe en kvinde. Hun har onlinedatet og altid brugt filter på sine billeder for at forskønne sit ydre, men nu står hun altså og skal på date i virkeligheden.

Panelet skal hjælpe hende med at håndtere den udfordring.

Seere kan glæde sig til 12 afsnit af den nye sæson, der kan ses mandage klokken 20.40.

”Spørg Charlie” har premiere mandag den 4. september på TV 2 Charlie.

Læs mere om: