10. okt. 2022
Af Liz Rørsig

Molly Egelind fra Sygeplejeskolen har haft seks års bryllupsdag: Vi er gode til at fejre kærligheden

Molly Egelind.
Molly Egelind.
Foto: Hanne Juul
Molly Egelind er i rollen som Anna i “Sygeplejeskolen” glad for Ole. Privat danner skuespilleren par med kollegaen Benjamin Hasselflug.

Skuespilleren Molly Egelind, som man kan opleve som Anna i “Sygeplejeskolen” på TV 2 Charlie, har i 11 år dannet par med kollegaen Benjamin Hasselflug.

I sommer kunne de fejre seks års bryllupsdag.

– Vi er gode til at fejre kærligheden, og på vores bryllupsdag i august tog vi en overnatning på hotel, fortæller Molly Egelind til BILLED-BLADET.

Til pasning af parrets to døtre, Ellinor på otte år og Wilma på halvandet år, trådte Molly Egelinds mor, Søs Egelind, til.

– Vi husker at lave den slags nedslag, hvor vi har tid sammen. Og her er min mor en vidunderlig mormor til pasning af børnene, siger Molly Egelind.

Læs mere om: